Til nye elever

Før ridehallen

  • Før ridetimen skal du med underviseren ud og hente din hest.
  • Herefter skal hesten strigles og hovene renses. Endvidere bør man se efter, om hesten er fri for sår og rifter, der hvor sadel­tøj­et skal sidde.
  • Hvis du aldrig har lagt sadel og hovedtøj på en hest kan du spørge dine holdkammerater eller ridelæreren til råds.

  • Ridetøj er uforpligtende, dog anbefales jog­gingbukser og fodtøj med hæl.
  • Brug af ridehjelm er obligatorisk

Når man er sikker på, at man vil fortsætte med at ride, bør man anskaffe sig en VG-1 godkendt sikkerhedshjelm, der passer. Man må aldrig købe en ridehjelm til at vokse i, du skal kunne ryste hovedet med hjelmen på.

I ridehallen

  • Man må aldrig starte direkte fra stalden i trav eller galop. Hesten er i begyndelsen lidt stiv, ligesom vi andre er, når vi lige er kommet ud af sengen. Muskler og led skal smøres, og det gøres ved at skridte mindst 5 min., og derefter trave i andre 5 min. i letridning.
  • Først når disse 10 min. er gået, kan man være sikker på, at hesten er klar til yderligere ud­fordringer uden at man volder den smerte eller skade.

Efter ridehallen

Man må aldrig trave eller galopere direkte til stalden, når ridningen er forbi. Også i denne ende af ridetimen, skal hesten have en hvile­periode med skridt i de sidste 5 min. Hjerte og åndedræt skal være faldet til ro, inden hesten sættes i stald.

Til sidst

  • Strigleudstyr på plads
  • Hovedtøj, sadel på plads
  • Fejer efter sig på staldgangen
  • Hænger kost/skovl på plads